Under pizzaens udbredelse i norden i fra 70’erne og frem kunne man på mange pizzeriaer få en “pizzasalat”. I Sverige kom den mange steder automatisk sammen med pizzaen. Og i Danmark blev den serveret på de lidt mere klassiske restauranter.
Hvor pizzasalaten stammer fra er uvist. Sikkert er det, at den passer virkelig godt sammen med en pizza. Syrligheden og sødmen i salaten spiller godt med det ofte salte i pizzaen.

Pizzasalat med et twist
Ingredienser
- 1/2 Hvidkål
- evt. 2 stk. gulerødder
- 1-2 mellemstore løg
- 3 spsk æblecidereddike eller hvidvinseddike
- 1-2 spsk honning, alternativt samme mængde sukker
- 3 spsk olivenolie
- salt og peber
- Oregano
Sådan gør du
- Lav marinaden af din foretrukne eddike, olivenolie, samt honning/sukker. Smag til med oregano samt salt og peber
- Snit hvidkål og løg meget fint
- Riv gulerødder på et groft rivejern
- Bland det hele sammen og stil på køl 30-120 minutter. Gerne 12-24 timer, så har den virkelig fået tid til at trække
- Inden servering rør rundt, og pynt evt. med et par basilikumblade.
