Go Back

Piadina - Det italienske fladbrød

Piadina kan fyldes på næsten samme måde som et pitabrød. Blot en smule mere enkelt og let i fyldet.
Forslag til varianter:
1) Et par lækre salatblade, lidt mortadella, et par skiver tomater og et par skiver mozzarella. Evt. dressing/pesto og/eller pinjekerner.
2) Et par lækre salatblade, en lækker italiensk spegepølse, et par skiver tomat, et par oliven og et par skiver mozzarella. Evt. dressing/pesto.
3) Et par lækre salatblade, pizzafyld som ikke blev spist, et par skiver mozzarella. Evt. dressing/pesto.
4) Et par lækre salatblade, lidt kylling, et stykke stegt bacon eller et par skiver lækker spicy spegepølse, et par skiver tomat, et par oliven og et par skiver mozzarella. Evt. dressing/pesto.
Kun fantasien sætter grænser.
Beregn 1-2 stk med fyld til barn og 2-4 til voksne.
Efter instruktionerne kan du her nedenfor se en video af Vito Iacopelli lave piadina i sit hjemmekøkken. Giver god inspiration til, hvordan du skal gribe det an. Og tro mig, du vil ikke fortryde at lave din første piadina :-)
Antal 1 normal pizzabolle bliver til 4 piadina

Ingredienser

  • 1 stk Pizzadej
  • Fyld efter smag og behag

Sådan gør du

  • Del pizzabollen i 4 kvarte dele. Du kan på den måde lave 4 piadina ud af en pizzabolle.
  • Rul hver del ud med kagerulle, så bliver de super tynde. Brug rigeligt med mel/durum.
  • Steg hver piadina på en meget varm pande. Skal tørsteges uden fedtstof.
    (Ja, det kan godt ryge lidt, så tænd for udluftning).
    Vend piadinaen et par gange, som du vil vende en pandekage. Lad den blive stegt fint på begge sider. Den skal have fin farve, men pas dog på at den ikke bliver stegt for længe og bliver sprød. Jeg steger typisk 1-2 minutter, så er de klar.
  • Placer piadianen på en rist, den skal være foldet sammen på tværs (så er det nemmere at håndtere dem bagefter ved bordet.
  • Steg alle dine piadinaer færdig. Piadina skal fyldes med en fornuftig mængde fyld, som en sandwich. Enten lav dem færdig i køkkenet og server ved bordet på et fad eller lad selskabet selv lave deres egne piadinaer ved bordet (så får alle deres favoritfyld).

Video

Noter

UNDGÅ RØG I KØKKENET:
Mellem hver stegt piadina tørres panden af med et par stykker tørt papir og overskydende mel/durum fjernes inden næste piadina kommer på panden. Den forhindre stegeos og at mel/durum steges sort. 
 
LUKSUS MADPAKKE:
Jeg har engang lavet 12-14 stk. piadina hjemmefra, da familien skulle på langtur. Så blev piadinaerne stillet i en stor kasse (med kaffefiltre omkring hver enkelt). Fordelte et par køleelementer i siderne. Jeg lavede 4 varianter - men INGEN dressing i dem - det blev serveret for sig selv, så kunne man let selv tage et par skefulde dressing på ved servering. Sikke en frokost på turen. Det var i den grad let fingermad men lige et niveau over almindelige sandwichses.